Banjo nyt skind

Banjo nyt skind.

Hvis skindet på din banjo er sprunget eller du bare gerne vil ændre det til et naturskind, så kan jeg tilbyde at skifte det.

Kunstskind bliver overhovedet ikke påvirket af ændringer i temperatur og luftfugtighed. Det gør naturskind, men både kalveskind og gedeskind, giver en mere varm og levende lyd end kunstskind.

Kalveskind er ofte mere ensfarvede, og de skulle efter sigende være mere modstandsdygtige over for ændringer i luftfugtighed end gedeskind.

Gedeskind har tit mere mønster end kalveskind, og de bliver gerne brugt til åbne banjoer, og giver måske en mere blød lyd end kalveskind.

banjo - nyt skind
               Banjo med gedeskind

 

Skind montering og reparation af trommer er noget jeg har arbejdet med i mange år, så jeg har stor erfaring og ekspertise med det.

Jeg har foretaget reparationer samt skindmontering på trommer som: bongos, congas, surdos, djember, kenkenin, sanban, doundoun, talking drums, shamantrommer, rammetrommer, tyrkiske davul og darbuka samt selvfølgelig en hel del banjos.

Al skindmontering udføres selvfølgelig med naturskind af en rigtig god kvalitet.

For yderligere information kontakt mig.

artndrum@gmail.com